LOKALHISTORIE: Årslev & Sdr. Nærå

Slægt

Skøtløkkegaard var Johanne Wognsens farmors families slægtsgård helt tilbage til 1680’erne. Johannes farmor (”bedstemor”) var født på Ringstedgaard, og voksede op på Skøtløkkegaard.

​

Johannes tipoldemor har ejet Skøtløkkegaard. De havde det med at blive enker. Der var dog ikke tendens til at enkerne giftede sig igen, selvom det var normen i samfundet. Kvinderne var selvstændige.

​

Johannes far var Hans Jacob Jensen. Han blev født på gården i 1890, og det er ham der ejer gården i 1939, hvor det øverste billede er fra. Johannes mor blev født i 1896 på ”Frydenlund” (ligger på jord der er købt fra Bramstrup) i Nr. Lyndelse.
 

Jord

Til gården hørte 58 tønder land, hvilket er ca. 320.000 m2. Johanne betegner det ikke som en stor gård. Men det var almindeligt at kalde gårde der var større end 40 tønder land store, hvis det var med henblik på salg, fortæller hun. På markerne blev der dyrket roer og korn, og der var også græsmarker. Roehakning var for de unge piger frivilligt, så der var mulighed for at tjene noget ekstra.

​

”Akkord i roerne kan fås” var en typisk benyttet sætning, når der blev averteret.
 

Bygninger

Alle udbygningerne nedbrændte i 1925 forsaget af et lynnedslag. Det var bindingsværk. Brandforsikringen dækkede ikke helt, men Hans Jensens svigerfar støttede økonomisk med genopbygningen.

​

På det gamle stuehus, der var fra 1888, blev der i 1934 opført en udbygning med kvist og altan midt på langsiden af stuehuset ud mod Gl. Byvej.

​

Gl. Byvej 33 er bygget i moderens køkkenhave. Huset er fra 1959/1960 og hedder Garbohus, selvom det ikke står på huset. Det blev opført af Johannes forældre så de kunne bo i det, og havde inden byggeriet var færdigt sat gården til salg. Gården blev solgt til entreprenør og senere købt af Jens P. Koch. Det område er udstykket til Knud Bankesgyden, hvor de mange gule huse findes.

​

Skøtløkkegaard fik elektricitet i 1920.

​

Første minde

Til spørgsmålet om det første Johanne kan huske fra sin tid på gården, fortæller hun at sad og sparkede på en høkasse, og da hun ikke ville stoppe med at sparke, fik hun skæld ud af moderen. I 1920’erne var det ikke unormalt at man fik et par på hovedet af sine forældre, hvis man ikke hørte efter. Men det afholdt ikke Johanne og hendes bror Peter fra til tider at gøre som det passede dem. Peter havde sin egen ged som han gik med en gang i mellem. Det foregik ved åen, hvor Peter gik på bredden og geden gik i selve åen. Til det sagde deres mor: ”Og så den lille ged i de kolde vand”, hvorefter Peter svarede: ”Den har pels på, så den fryser ikke”.
 

Andet minde

Da Johanne en dag ikke havde opført sig ordentligt, sagde moderen: ”Så tager jeg lille og går min vej”. Johanne tog det med ro, og tænkte at hun nok kom tilbage med broderen, når hun blev sulten.
 

Tjenestefolk

Selvom gården ikke var specielt stor, var der tjenestefolk. Forkarl, andenkarl, fodermester og en dreng.

 

Da de var små havde moderen to unge piger i huset, som skulle ”deltage i alt forefindende arbejde”, såsom at luge roer, skrabe skidebrættet i hønsehuset o.a. Arbejde, som ikke umiddelbart er noget for piger. Det var velanset for unge piger hvis de havde været på en gård i et år, fordi de kunne så meget forskelligt og var vant til at bestille noget.

 

Forkarlen var højest placeret af tjenestefolkene, og kunne styre gården hvis gårdejeren var borte.

 

Fodermesteren og de unge karle boede på gården. Fodermesteren havde i begyndelsen ikke plads nok til at han også kunne være gift, men det blev der plads til senere.

Pigen i huset boede i gavlen mod øst i stuehuset.
 

Indstilling af driften

Driften på gården blev indstillet i slutningen af 1950’erne, og den var bortforpagtet et års tid inden den blev solgt. Forpagtningen skulle fornyes hvert år, hvis den skulle være i handlen.

​

Broderen ville ikke have gården, da han ikke ville blive boende i Årslev, og det var grunden til at gården blev solgt.
 

Dyr

Heste blev brugt til at trække markredskaberne, køre korn ind og møg ud.

 

Køerne var Jerseykøer (malkekøer). 11-12 stk. Malket med håndkraft indtil 1940’erne, hvor malkemaskiner blev taget i brug.

 

Grise: Slagtesvin. Havde to sostalde, hvor de gravide grise gik. Smågrisene blev hos deres mor i ca. 6 uger. Sommetider havde de selv orne. Der var altid en på Gl. Byvej der havde en orne.

 

Lam/får: et par moderfår, to-tre lam hver. Med lidt held fik de lam to gange om året. Uld: Noget blev spundet og andet solgt. Det var ikke helt almindeligt at spinde uld i 1920’erne og 1930’erne, da uld var blevet en del af industrien. Vædder på skift (som ornen).

 

Høns: Salg af hønsekød og æg – penge gik til gårdkonen, ikke som en del af husholdningsbudgettet, men til eget brug. Plukke en høne: Først blev hovedet hugget af, dyp i koldt vand og derefter kogende vand.

​

Ged som kæledyr.

​

Epilog

Johanne Wohnsen døde som 99-årig i januar 2016.

​

Oprettet marts 2013.

Opdateret 28. juli 2018.