top of page

SPAR

Stationsvej 124-126

Huset har tilhørt en ukendt ejer, men det blev bygget om ca. 1895 af Bøtcher. Hans kone havde en lille forretning i stuen. Den blev kaldet 2-øresbutik. Bøtcher havde frisørstue ovenpå. Han havde aldrig selv lært faget. Han fotograferede meget selv i Sdr. Nærå og omegn.

Familien havde to sønner (omkring 1911 byggede han en villa på modsatte side, nr. 159 matrikel nr. 8 n). Huset med forretning købte Købmand Andersen, Larsen, 
Rasmussen, A. Westergård & Skov. I ca. 1950 blev det solgt til Stig som i 1958 købte Ørbæk Kro. Han solgte forretningen til Købmand Groth Andersen og hans kone, Karoline. De byggede om og udvidede forretningen til moderne selvbetjening.

 

Den 1. januar 1986 overtog Kalle Groth Andersen butikken og herefter kom den med i kæderne Superland og SuperBest. I 2005 solgte Kalle Groth Andersen butikken til Ole Helboe Nielsen.

 

Klik her for at læse artiklen "Ny Superbest-ejer" fra fyens.dk

 

Butikken bevarede sit navn "Groth SuperBest" indtil SuperBest-kæden valgte at droppe de personlige butiksnavne. I 2011 skiftede Ole Helboe Nielsen kæde til Spar og butikken blev til en SuperSpar-butik.

Efterfølgende overtog Emil Christensen. På butikkens Facebook-side var der mange rosende ord fra kunder, der omtalte butikken som byens bedste. Emil måtte dog forlade butikken, da der to gange havde været rotter. Prisen for rottebekæmpelse og tabt fortjeneste pga. midlertidig lukning var økonomisk uholdbart, og derfor måtte Emil lukke butikken i midten af februar 2018. 

Butikken kunne igen slå dørene op med Michael, Torben og Carina som nye ejere den 19. april 2018. Michael kendte i forvejen butikken, da han tidligere har arbejdet som slagter i den. Det var dengang det SuperBest-butik.

Oprettet 2008

Opdateret 5. august 2018

2001.jpg

Groth SuperBest i 2001

Ca. 1925

bottom of page